
FEGU Studiecenter tilbyder hjælp til alle børn og voksne som har behov for lektiehjælp, eller som har læse-staveproblemer. Vores speciale er dansk og engelsk, men vi hjælper også gerne med matematik og andre emner, hvor der er indlæringsvanskeligheder. Undervisningen er individuel eller i små grupper.

Undervisningen starter på et niveau før det begyndte at gå galt. Derfor betyder det ikke noget, hvilken klasse du er i nu, eller hvilket uddannelsesniveau du har. Vi finder problemet og bygger et solidt fundament neden under det, som du så kan bygge videre på uden at synke i igen.
