Mangler dit barn motiveringen til at lære noget?

På FEGU Studiecenter Odense har vi hjulpet hundredvis af elever med at blive motiverede til at lære.

I årenes løb er vi stødt ind i børn der simpelthen ikke har nogen motivation til at lære noget i skolen. Har du nogensinde kigget på dit barn og undret dig over om det engang så videbegærlige barn ikke længere synes at ville lære noget?

Hvordan kan det være at nogle af disse børn ofte klarer sig godt med sport eller andre aktiviteter? Uanset om man går i skole eller ej, så lærer man hele tiden. Der er en glæde ved at lære noget, men nogle gange ser glæden ud til at være gået tabt.

Denne afvisning af at lære kan opstå fra små nederlag i personens uddannelse. Måske var der noget eleven ikke forstod, eller noget der var forvirrende. Nu kan eleven føle sig ude af trit med resten af klassen. Mange gange føler barnet sig for dum eller ikke god nok til at kunne følge med de andre. Bare nogle få af dens slags nederlag sammen med en følelse af at være utilstrækkelig, kan knuse ens motivation. Og der er jo masser af andre ting der kan distrahere de unge mennesker, og som kan holde deres interesse fanget andre steder.

På FEGU gør vi mere end bare at hjælpe med lektierne. Vi prøver at finde ud af grunden til at barnet ikke kan følge med eller ikke kan lave sit hjemmearbejde. Vi har redskaber til at lave fejlfinding og finde det punkt hvor eleven begyndte at få nederlag. Det kan så rettes, og vi bygger dem op derfra, så de kommer op på niveau og samtidigt lærer hvordan man kan lære hvad som helst. Man skulle ikke tro det, men der er masser af elever der aldrig har fundet ud af at gå i skole, og hvordan man lærer noget. De har ingen ide om hvad de skal gøre for at forstå emnerne.

Vi bruger præcise redskaber til at hjælpe eleverne med at finde ud af hvad der er forvirrende for dem, og så at slippe af med disse forvirringer. Efterhånden som de får mere succes inden for et emne, så bliver de gladere og mere sikre på dem selv. Slutresultatet er en elev der selv kan klare sit skolearbejde, og som er motiveret til at gøre sit bedste.

Ring til os for at få en gratis samtale og test.

61 31 54 16

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *